Tæt på Gørklintgård
Heste fra Gørklintgård har deltaget ved de store mesterskaber på både dansk og internationalt plan. De er alle født på vores stutteri i det sydlige Jylland
Følflokken i fri udfoldelse på en forårsdag.Gørklintgård er et familiedrevet hestestutteri med Jørgen Ravn som primus motor. Birthe tager sig af regnskaberne, og til gården hører der mere end 100 hektar økologisk planteavl. Til familien hører også de ruhårede hønsehunde Søs og Sif.
Et halvt århundrede med heste
Jørgen, august 2018.Jørgen har altid været en inkarneret avler, og det er knap 50 år siden, han fik sin første hest. Siden da er det gået slag i slag, og den ene hest er nu blevet til et stutteri med over 20 avlshopper. Målet er klart: At lave rideheste i topklasse, hvad enten det er til dressur eller spring.
Avl med resultater
Stutteriets resultater er talrige. Jørgen har blandt andet avlet 10 kårede hingste, 14 Grand Prix-heste i dressur og tre S-heste i springning.
Gørklintgård-heste over hele verden
I dag er der heste fra Gørklintgård spredt ud i store dele af verden - i Norge, Sverige, Finland, England, Tyskland, Holland, Frankrig, USA, Den Dominikanske Republik og Rusland, samt selvfølgelig Danmark.
Læs mere om stutteriet
Følg livet på Gørklintgård
Du kan følge Gørklintgård på vores sider på Facebook, Youtube og Instagram - og herunder er en stribe videoer, som viser livet på stutteriet: